Ritzaus Bureau A/S og SASHA ApS indgår samarbejde om beskyttelse af digitalt billedindhold
Ritzaus Bureau A/S, med billedtjenesterne Scanpix og Scanpix Pro, og den danske teknologivirksomhed SASHA ApS indleder et samarbejde, der skal sikre fotografers og mediers rettigheder, når billeder bevæger sig på tværs af nettet.
Hvert døgn deles millioner af billeder online. Undervejs falder den usynlige information fra, som fortæller, hvem der har skabt billedet, hvem der ejer det, og hvordan det må bruges. Tilbage står et billede uden afsender. For fotografen betyder det tabt indtægt. For mediet betyder det svækket troværdighed, fordi oprindelsen ikke længere kan dokumenteres. Og i en tid, hvor AI-genererede billeder bliver stadig sværere at skelne fra de ægte, bliver spørgsmålet om, hvad der er sandt, kun mere presserende. Samarbejdet mellem Ritzau og SASHA skal vende den udvikling, så et billedes oprindelse rejser med billedet, uanset hvor det ender.
For et nyhedsbureau som Ritzau er troværdighed og kvalitet altafgørende. Ritzau er en del af et stort internationalt netværk af nyhedsbureauer, der arbejder sammen om at sikre troværdighed i fællesskab. I det samarbejde er dialog, verificering af kilder og ikke mindst deklarering og gennemsigtighed vigtigt. Ritzau arbejder målrettet med at sikre tryghed for alle, der producerer og publicerer visuelt indhold.’
“Billeder skal kunne bevæge sig frit digitalt, uden at deres oprindelse, rettigheder eller troværdighed går tabt. Med SASHA-teknologien styrker vi beskyttelsen af vores billedindhold og giver både medier og rettighedshavere bedre mulighed for at dokumentere ægthed og korrekt brug. Det er et vigtigt skridt for Ritzau i en tid, hvor tillid til visuelt indhold er mere afgørende end nogensinde,” siger Mikael Laustsen, kommerciel direktør i Ritzaus Bureau.
Tom Tramborg, Global Director for Media and Publishing hos SASHA, der har arbejdet i billedbranchen i over 30 år, fra fotografmanagement til publishing og på internationale billedbureauer. Han siger: “
Jeg har set billeder miste krediteringen i deres digitale rejse, både bevidst og ubevidst med stigende hastighed, rettighederne udviskes, og honoreringen ligeså. Det gælder for ethvert billedbureau, enhver fotograf og enhver udgiver, der lever af visuelt indhold. Beskyttelse af indhold kan aldrig ligge i ét enkelt lag, for metadata bliver strippet, og et synligt mærke kan beskæres eller fjernes med AI. Oprindelsen skal sidde i pixlerne, med tilhørende metadata i en kryptografisk signatur som aldrig kan slettes. Vi giver billedet sin identitet tilbage, og leverandørerne deres rettigheder og kontrol tilbage. Jeg er oprigtig stolt af samarbejdet med Ritzau. Flere internationale publishers og billedbureauer følger samarbejdet tæt, og vi er i gang med at integrere lignende løsninger hos dem.”
“Pålideligt indhold er fundamentet for tillid på internettet. Med dette samarbejde viser Ritzau Bureau, hvordan ægthed og oprindelse kan bygges ind i indholdet fra starten, frem for at skulle repareres bagefter, når skaden er sket,” siger Thomas Eriksson, founder og CEO, SASHA.
Om SASHA
SASHA ApS er en dansk teknologivirksomhed, der hjælper fotografer, medier og rettighedshavere med at beskytte digitalt indhold. SASHA har hovedkontor i Odense og arbejder for et sikrere internet bygget på samtykke, oprindelse og ansvarlighed.
Om Ritzaus Bureau A/S
Ritzaus Bureau A/S er Danmarks førende nyhedsbureau og leverer nyheder, billeder og distribution, blandt andet gennem billedtjenesterne Scanpix og ScanpixPro.
For yderligere information, kontakt:
Mia Ladefoged, mvla@ritzau.dk, 26668460
Tom Tramborg, tom@sasha.eu, 20901002
For mere information, eksklusive detaljer, interviews eller en demonstration, kontakt venligst vores Chef for Public Affairs & Medier på: lottethor@sasha.eu

